Giv et Smil – Gratis Workshop for Dagtilbud

Hvad er en gade? Hvad er kunst? Og hvad sker der når kunsten møder gaden? Streetheart tegner og fortæller om gadekunst og går på opdagelse omkring børnehaven og efterlader glade budskaber  på gadens blade og til ukendte venner.

Vil du booke en gratis  workshop om gadekunst, gavmildhed og bykultur til din institution, så har vi fået mulighed for igennem Åben Dagtilbud at udbyde en række  workshops.

Læs mere via dette link og send os en mail på streetheartcph@gmail.com, for at booke en workshop med det samme. Vi fordeler workshops efter først til mølle princippet, så det handler om at være hurtig.

 

givetsmil_2015
MERE OM ÅBEN DAGTILBUD
​København er et overflødighedshorn af tilbud og muligheder indenfor teater, billedkunst, natur, miljø, musik, bevægelse, museer, biblioteker, kulturhuse og meget mere.

Københavns Kommune har udviklet Åben Dagtilbud i samarbejde med Skoletjenesten, Afdelingen for Bæredygtig Udvikling og Copenhagen kids, for at skabe en enkel og givende brobygning mellem de eksterne tilbud og vores københavnske institutioner.

Vi har desuden indkøbt et antal gratis tilbud, som kan bruges af de københavnske kommunale og selvejende daginstitutioner efter først-til-mølle-princippet. De gratis tilbud finder I ved at skrive ”gratis” i søgefeltet. Udbuddet af tilbud er varieret og nogle foregår ude på institutionerne og nogle hos udbyderne.

Portalen vil løbende blive opdateret med nye spændende aktiviteter og tilbud. Mangler du noget, har du gode ideer til tilbud eller har du spørgsmål så kontakt os gerne påaabendagtilbud@buf.kk.dk.

Vi håber, at I får glæde af portalen, og den kan være med til at inspirere og give nye muligheder.
givetsmil_2012_02

Skriv et svar