Lørdag d. 22. august var vi endnu engang forbi KØS – museum for kunst i det offentlige rum, igen med vores papkasse workshop: “Huse med Personlighed”.
SÆT ANSIGT PÅ BYEN
Workshoppen er blevet til i et samarbejde med KØS der gerne ville have en workshop der brugte børn og voksne i dialog med den aktuelle udstilling “FOLLIES AND FACES” af kunstnerduoen Randi & Katrines.
Gadekunstens legende og undersøgende tilgang til vores omgivelser er meget lig Randi + Katrine’s leg med byens facader og ved at sætte ansigter på byen italesætter vi gadekunsten og levendegørelsen af byen igennem en praktisk workshop.
Levende huse med ansigter i byens rum. Hvad fortæller de os? Og hvem bor i dem?
BOOK NU
Workshoppen kan bookes til børnehaver + indskoling + mellemtrin. Send en mail på writeus@streetheart.dk for et tilbud til jeres institution eller klasse.
FOTO: Søs Uldall-Ekman og KØS Museum i det offentlige rum