BASCO 5

ARTIST:
BASCO FIVE
www.bacofive.com

HOOD:
Jeg kommmer oprindelig fra Vancouver, men jeg har boet i Danmark siden jeg var 25 år.
Jeg flytter snart fra Østerbro til Vesterbro. Men hvis mit hood er der, hvor min kunst trives bedst, så vil jeg nok sige, at det må være Nørrebro.

BESKRIV DIN STIL:
Min stil er sådan lidt sød med brede fede linjer og klare farver.
De første jeg lavede her i Danmark handlede om ensomhed. De illustrerer på mange måder hvordan det er at være fremmed her i Danmark.
Mine værker er næsten altid en blanding af det feminine og maskuline. Figurerne er tit variationer over mænd, men de har ofte et eller andet feminint touch – måske er der en regnbue eller nogle små søde kaniner, som står i kontrast til de barske tatoverede mænd.

HVAD ER HISTORIEN BAG DINE FIGURER?
De er altid små brudstykker af mig selv.

Tag nu f.eks. manden der skærer i regnbuer med en kniv, så de bløder. Han blev til, fordi jeg kom til at tænke på at alt er så perfekt her i Danmark. Så kan man godt få lyst til at skære lidt i alt det pæne og perfekte.
Men regnbuerne kan også repræsentere det jeg har kært – min egen kultur. Nogle gange synes jeg det kan være svært for fremmede at beholde deres egen kultur her i Danmark – man skal tilpasse sig. Så derfor må jeg skære mine regnbuer i stykker for at passe ind.

HVILKE MATERIALER BRUGER DU OG HVORFOR?
Jeg laver mest paste ups. Først tegner jeg med sort tusch og farvelægger med vandfarver og så scanner jeg og printer og skærer ud.

De første var noget mindre, men nu blæser jeg dem større og større op. Jeg synes det er ret sjovt at eksperimentere med størrelserne.

FORTÆL LIDT OM HVORDAN DU FÅR EN IDÉ OG HVORDAN DU GENNEMFØRER DEN:
Det er lidt forskelligt fra gang til gang selvfølgelig. Men jeg er lidt af en dagdrømmer. Så meget af det jeg laver kommer nok ud af ting jeg ser eller hører og så går jeg lidt og funderer videre over det. Værkerne opstår nok tit ud fra en sætning jeg hører.

Andre gange begynder jeg bare at tegne og så bliver det en lille leg.

HVORFOR LAVER DU GADEKUNST?
Først og fremmest er det en god måde at vise min kunst frem for andre som ikke ville se det på et galleri. Kunsten blander sig på den måde med hverdagen.

Specielt da jeg boede i Vancouver var det meget et oprør mod reklamens overtagelse af byrummet. Jeg synes det er vigtigt at folk også kan se noget der ikke er reklame. Der må meget gerne være noget der er ren kunst i byen.

I Vancouver satte jeg måske 30 op og så var der 2 tilbage næste dag. Det er meget anderledes her i KBH – København fjerner ikke gadekunsten så tit som jeg er vant til. I starten satte jeg rigtig meget op, men nogen gange kan det være lidt svært at finde motivationen, fordi de får lov at hænge. legen med byen forsvinder lidt, når de ikke bliver fjernet.

Det er sådan lidt en balancegang for jeg ønsker heller ikke, at det skal være ligesom i Vancouver, hvor butikkerne skal tilmelde sig et Graffiti be gone system og hvor de får bøder, hvis de ikke sørger for at rense deres facader.

HVAD ER DIN BAGGRUND?
Jeg går på teknisk skole på grundforløb. Jeg har taget 4 grundforløb i træk, men har ikke afsluttet nogen af dem. Jeg følger egentlig bare en del kurser for at dygtiggøre mig. Og så vil jeg nok sige, at jeg er rimelig autodidakt.

HAR DU ET BUDSKAB?
Ja jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det er okay at lave noget, der er anderledes.

Jeg håber at min gadekunst kan bidrage til at folk smiler mere. Da jeg først startede med at bombe i Vancouver valgte jeg tit lidt farlige og nedslidte kvarterer, hvor jeg synes, at folk havde brug for at smile lidt. Jeg håber, at folk vil tænke, at hvis mine søde og venlige figurer har været der, så kan det ikke være sådan et slemt sted.

HVAD INSPIRERER DIG?
Det er nok meget følelser, min stress og sådan generelt hvad der sker i mit liv.

De ting jeg ser omkring mig eller det jeg oplever i byens rum inspirerer mig. Skyderierne i gaden et f.eks. blevet til et tema i nogle af mine værker.

Et af de første værker jeg lavede da jeg flyttede til København var den her lille fyr som ser lidt street ud og hvor underteksten er ”I confess I need a hug”. Jeg synes det viser meget godt hvordan man har det, når man er flyttet til et sted, hvor man ikke kender nogen endnu. Jeg var meget alene da jeg først kom til København. Så kan man godt have brug for et knus eller have brug for at nogen rører ved én – det var i hvert fald noget jeg savnede på det tidspunkt.

Tjek også BASCO5s blog http://www.bascofive.blogspot.com hvor du kan se mange flere inspirationskilder.

HVILKE PROJEKTER OPTAGER DIG FOR TIDEN?
De sidste par måneder har jeg haft travlt med freelancejobs og så har jeg lavet nogle zines og større plakater. På lidt længere sigt vil jeg gerne lave en soloudstilling.

HAR DU ET FORBILLEDE?
Jeg blev inspireret af HUSK MIT NAVN da jeg først kom til Danmark og var meget imponeret af, at han lavede alt i hånden og brugt så meget tid på det. Men jeg blev også tit sammenlignet med ham og det blev jeg lidt træt af, så derfor lavede jeg serien FORGET MY NAME for et halvt år siden for. Det var vel både en hyldest og en kritisk kommentar. Jeg havde brug for, at folk skulle se min kunst for min kunst! Men jeg kan godt se hvorfor folk sammenlignede det, men altså jeg er jo mig…

Og så er FORGET MY NAME også en kommentar til det at lave gadekunst og hvor flygtigt det er. Hvis man ikke er aktiv bliver man hurtig glemt. Det kan godt være sådan lidt et pres, når man ikke vil glemmes.

Jeremy Fish

Andrew Pommier

OVERVEJER DU AT BRUGE ANDRE MATERIALER/MEDIER TIL DIN KUNST?
Jeg kunne godt tænke mig at male på muren med maling og pensel og måske lave vægmalerier. Der er et eller andet ved penslen, som gør at flok måske synes det er mere okay end hvis man bruger spraycan.

Før i tiden lavede jeg spraycan graffiti, men folk bliver så vrede og jeg vil jo gerne gøre flok glade, så graffitien virker ikke rigtig for mig. Jeg har aldrig været en tagger – mine ting er altid mere figurative med karakterer på vægge og tog og den slags.

Det kunne også være sjovt at male på fortorvet…

ER DET NOGEN KUNSTNERE DU KUNNE TÆNKE DIG AT SAMARBEJDE MED? OG HVORFOR?
Det ville være hyggeligt at sidde at male med mine heroes. Men det vigtigste er at finde nogle rare mennesker at arbejde med. Jeg er helt klart åben for samarbejde jeg ved bare ikke lige med hvem.

HVILKEN FACADE I BYEN DRØMMER DU OM AT UDSMYKKE? 
Jeg kunne godt tænke mig at lave nogle større værker højt oppe på en husfacade. Et projekt hvor man skal bruge stillads for at komme derop.

Jeg vil hænge mine plakater op i de områder, hvor folk har brug for dem. Jeg har ikke lyst til at sætte op på Østerbro eller i andre rigtig pæne kvarterer. I de områder bliver flok tit sure og synes de ejer det hele. Det er ikke noget ved at sætte noget op hvis folk har fjernet det dagen efter. Så føler man at De ikke vil have den gave man gerne vil give dem.

Gaden synger ligesom ikke rigtig til mig i de pæne kvarterer. Jeg synes, at gaden skal have lidt personlighed. Nørrebro er et sted som synger meget og der er også flere steder på indre Østerbro. Gadekunsten er med til at give et område karakter og sjæl. Der må gerne være mange forskellige slags bygninger og jeg kan specielt godt lide, når der ser lidt slidt ud. Det er sådan nogle steder, hvor jeg føler jeg kan sætte mine ting op og måske også få en god samtale med folk. Måske har folk i de kvarterer andre ting at tænke på end om muren er hvid eller grå…

HVAD ER DET BEDSTE VED KØBENHAVN?
Folk i det københavnske gadekunstmiljø er rimelig flinke. Og så er der flere, der accepterer og værdsætter gadekunsten her. Jeg har også fået en del mere opmærksomhed i medierne her end da jeg boede i Canada. Det virker som om flok er mere åbne over for kunst og kultur her. I Vancouver er man mere fokuseret på penge og reklamer.

Og så elsker jeg jo, at det ikke tager særlig lang tid at cykle hele byen rundt. Jeg kan også godt lide, at folk går mere op i mode i København og så er pigerne jo så flotte her!

HVAD ER DET VÆRSTE VED KØBENHAVN?
Man skal være meget tålmodig, når man skal lære danskere at kende. Folk kan godt være lidt indelukkede.

ER DER EN NY GADEKUNSTNER I BYEN SOM DU HAR LYST TIL AT DELE MED OS? 
ØJNE PÅ STILKE pigerne, som laver perleplader er nok dem, der laver mest lige nu.

KISSMAMA er der jo også, men det er ved at være et stykke tid siden jeg har set nye Kissmamas.

LITTLEBROTHER kan jeg også godt lide.

Jeg elsker at være ude sammen med andre. Mange tror, at gadekunstnere arbejder i de skumle nattetimer, men jeg synes det er rart at bombe byen ved dagslys og så er det jo bare hyggeligt at være flere på tur.

Jeg har før været ude at bombe byen med Kissmama og MACCOY.

ER DU NOGENSINDE BLEVET SNUPPET?
Nej det er jeg heldigvis ikke. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, for jeg er jo tit ude at bombe.

Jeg blev standset en gang i Vancouver. Men jeg sagde bare, at jeg skulle promovere et punkshow, og så sagde jeg undskyld – ”yes sir no sir I wont do it again sir.” – og så var det okay.

Der er nogen gange nogen, der bliver vrede og siger at de vil ringe til politiet, når jeg er ude at sætte mine ting op, men for det meste er folk rigtig søde og spørger også tit til mine ting.

SER DU DIG SELV SOM EN REBEL?
Ja jeg er en rebel. Jeg har sådan lidt af den der, ”I skal ikke bestemme over mig attitude”. Jeg gør, hvad jeg har lyst til og det kan jeg godt lide.
Jeg synes man lærer, at man godt kan bryde reglerne i samfundet. Man behøver ikke altid nødvendigvis at gøre det samme som alle andre.

HVAD VIL DU SIGE TIL DEM DER BETRAGER DIN KUNST SOM HÆRVÆRK?
Det er hærværk – det er ulovligt!
Jeg kan ikke sige, at det ikke er hærværk. Jeg ejer ikke området, så ja det er hærværk. Det folk glemmer, er at det kan være kunst og hærværk på samme tid.

HVORFOR NAVNET BASCO5?
Altså da jeg var mindre kunne jeg rigtig godt lide Tabasco sauce. Jeg besøgte endda en gang en berømt Tabascofabrik i Louisiana sammen med min far, hvor jeg fik en t-shirt og det hele. Så Basco blev sådan en slags kælenavn.

Og så tænkte jeg at der skulle være et tal på for at skille mig ud fra andre Basco’er.

HVIS DU SKULLE HAVE ET MOTTO, HVAD VILLE DET SÅ VÆRE? 
Make art show art!

Det kan godt være svært at være kunstner. Man kan nogle gange blive lidt usikker, og så er det godt at tænke på, at man gør det her for ens egen skyld.

Tag: