ARTIST:
Kissmama
www.kissmama.dk
HOOD:
København
BESKRIV DIN STIL:
Min stil er to-dimensionel i klare farver og skarp. Skarp i stregen og skarp i tonen og humoren. Der er ingen skygger eller overgange. Hellere for få streger end for mange. Mine figurer er for det meste mennesker og de har altid en eller anden kommentar eller et statement på maven. Jeg bruger klare og stærke farve, fordi de træder mest frem i bybilledet. Jeg vil gerne have at man lægger mærke til mine Kissmamas og her er farverne og den simple streg vigtig. Det skal ikke være for kompliceret, når man skal fange folk i øjenkrogen.
HVILKE MATERIALER BRUGER DU OG HVORFOR?
Da jeg lavede de første Kissmamas arbejdede jeg på en hotline, hvor folk ringede ind og der var en del ventetid, så jeg begyndte at tegne små figurer på pakkelabels, som jeg klippede ud og satte op på vej hjem. Stilen blev så mere og mere simpel, og da jeg ikke længere havde jobbet og adgang til pakkelabels, begyndte jeg at lave dem på computer og printede dem ud på papir, som jeg så satte op med wheat paste.
HVORFOR LAVER DU GADEKUNST?
I 2002 var der i København en fantastisk event der hed Byen Brænder. Den bestod af en række workshops og udstillinger, der alle handlede om gadekunst. Der havde jeg i lang tid gået og hygget mig over et klistermærke med en bil og en tomat, der blev sat hen over alle skiltene, hvor der stod Billetautomat, og tænkt ”Wow, der er en der har brugt tid og penge på at jeg skal smile. Der er nogen der vil kommunikere med mig, uden at ville sælge mig make-up eller dåsemakrel”.
Jeg husker at byen pludselig var fyldt med tossede og skæve ting folk satte op, og miljøet summede af en positiv energi, som virkelig trak i mig. Pludselig handlede det ikke kun om graffiti. Det var ikke en lukket fest for de få, med stramme regler om hvad man måtte og hvad man ikke måtte. Nu var det ok bare at sætte et trusseindlæg op, hvorpå man havde skrevet pige med rødt. Hele idéen med at man godt kunne have noget på hjertet og det ikke kun handlede om navnet, var jeg vild med. Og da jeg havde masser på hjerte, var det bare om at hoppe på toget.
HVORFOR NAVNET KISSMAMA?
I starten var der ikke et navn overhovedet, men det kom til lidt hen ad vejen. På ungarnsk betyder kismama en nybagt mor, og jeg går jo og ”føder” en masse små figurer, så tænkte jeg: Det passer meget godt, det snupper jeg. Navnet er kke så vigtigt for mig.
Jeg skriver heller ikke Kissmama på paste ups’ne. For mig handler det ikke så meget om navnet. Jeg er ikke interesseret i at folk kender Kissmama. For mig handler det mere om at få figurerne ud. Det primære i eksponeringen er jo budskabet og ikke navnet.
HVAD INSPIRERER DIG?
For mig er der to typer inspiration, den positive og den negative.
Det positive er når jeg ser noget, der får mig til at stoppe op og sige wow. Det kan være nogen der har lavet noget på en måde jeg aldrig selv har tænkt på, eller på et sted jeg aldrig har tænkt på før. Det går jeg så med i baghovedet, og selv om det måske kun ligger i underbevidstheden, så ligger det nu der inde i hjernen og rumler rundt.
Den negative er, når jeg ser eller oplever noget som stryger mig så meget mod hårene, at jeg ikke kan sidde stille, men bliver nødt til at lave en kommentar over det. Det kan f.eks være store piger i små trøjer eller stærke mænd, der tror de skal bestemme det hele.
Jeg kan godt lide at prikke til stereotyperne, med et glimt i øjet. Jeg forsøger at lave statements, der rammer os alle på en eller anden måde. Det handler ikke om at sætte rig mod fattig eller kedelig mod kreativ.
Jeg kan godt lide at prikke lidt til folk som f.eks. med ”I hate my wife because I am boring”. Vi kender jo alle sammen de der ægtemænd, som går i Polo shirts i sarte pasteller, drikker lidt for meget og dyrker sex hver anden lørdag med lyset slukket. Og hvor man bare får lyst til at sige ”You hate your wife – because YOU ARE BORING!!”
FORTÆL LIDT OM HVORDAN DU FÅR EN IDE OG HVORDAN DU GENNEMFØRER DEN:
Mange af mine idéer kommer når jeg laver noget andet. Så prøver jeg at huske dem, hvilket jeg er ret dårlig til, så for det meste skriver jeg dem ned på bagsiden af en krøllet bon eller noget andet jeg har ved hånden, og så håber jeg på at jeg ikke smider idéen væk. Hvis jeg ikke gør det, så sætter jeg mig foran skærmen og tegner min nye Kissmama. Idéen starter typisk med budskabet, og så tegner jeg en figur, der passer til.
HVILKE PROJEKTER OPTAGER DIG FOR TIDEN?
Jeg har lige hjulpet Rumkammeraterne med deres Urban Treasure Hunt, som jeg lavede en post til. Og så går jeg og roder med et tøjfirma, der gerne vil bruge nogle af mine ting. Det har jeg det meget blandet med. Det er jo smigrende, at de kan lide det man laver og gerne vil bruge det, men samtidig ønsker jeg ikke, at jeg og alt hvad jeg har lavet skal blive til en reklame for dem. Desværre går tingene i dag så hurtigt, at hvis man ønsker at bevare kontrollen, så er det bedre at indgå et makkerskab med nogen, der har penge og advokater end at stå alene med alle sine idealer. Så har man trods alt nogen i ryggen, hvis der er nogen (og det er der altid) der pludselig kopierer og sælger ens ting.
HAR DU ET FORBILLEDE?
Pippi Langstrømpe eller en ung Poul Nesgaard.
OVERVEJER DU AT BRUGE ANDRE MATERIALER/MEDIER TIL DIN KUNST?
Næ, lige nu er jeg glad for det jeg har.
ER DER NOGEN KUNSTNERE DU KUNNE TÆNKE DIG AT ARBEJDE SAMMEN MED? OG HVORFOR?
Morgenthaler, han har den rette Klods Hans attitude og er ikke bange for at træde folk over tæerne.
Bjarne Riis er også et godt bud, han er god til at holde på hemmeligheder og så kan han få Hr. og Fru. Hakkebøf til at male på gaden.
ER DER EN NY GADEKUNSTNER I BYEN SOM DU HAR LYST TIL AT DELE MED OS?
Nej scenen i Danmark er ikke så stor, så jeg kender de fleste, men der er et gammelt stykke gadekunst jeg altid har været ret vild med. Det var en der havde lavet en total håbløs hvid A4 side, hvorpå der med Times New Roman stod: “Jeg vil gerne være kunstner”. Den var fin, på en grim og kikset måde. Men det havde det glimt i øjet, som er så vigtigt for at det fanger og bliver siddende.
ER DU NOGENSINDE BLEVET SNUPPET?
Jeg var tæt på engang i Rantzausgade, hvor der kom sådan en 8-personers mandskabsvogn lige da jeg havde klistret en ”Chewbacca was my lover” op, heldigvis nåede jeg at rulle figuren sammen inden de passede mig op og spurgt om jeg ikke vidste, at det var forbudt at klistre plakater op? Jeg spillede total uskyldig og sagde nej det vidste jeg altså ikke, ”det må du undskylde”. Jeg fik lidt skældud, men slap uden videre tiltale, og spurgte så betjenten, hvor jeg så måtte sætte op? Hvorefter han pegede på en flaskecontainer på den anden side af gaden og sagde, at der nok ikke var nogen der blev sure, hvis jeg klistrede det op der.
SER DU DIG SELV SOM EN REBEL?
Nej ikke rigtigt der er nok rebeller og haters i dette miljø.
HVAD VIL DU SIGE TIL DEM DER BETRAGTER DIN KUNST SOM HÆRVÆRK?
Fair nok, hvis de synes min kunst er hærværk. Det er jo ikke lovligt at sætte op på andre menneskers vægge, så det er svært at forsvare, at det er andet. Så synes jeg måske at deres sofa er grim, og så er det jo a matter of opinion.
HVILKEN FACADE DRØMMER DU OM AT UDSMYKKE?
National Banken eller DRByen.
HVAD ER DET BEDSTE VED KØBENHAVN?
Cykelstierne – jeg elsker dem og de er grunden til at jeg ikke bor i London. Jeg elsker at drøne derudaf med Prodigy eller Fatboy Slim i ipod’en.
HVAD ER DET VÆRSTE VED KØBENHAVN?
Ja det oplagte svar er jo bilerne, men det er næsten for nemt eller… måske den der dobbeltmoral der hersker til tider f.eks. omkring bandekrigen. Nå ja og så hader jeg bare STRØGET – der er så ulækkert!!
HAR DU ET BUDSKAB?
Jeg har mange, alle mine figurer har jo budskaber på maven, så der er frit valg på alle hylder.
HVIS DU SKULLE HAVE ET MOTTO, HVAD VILLE DET SÅ VÆRE?
Åh det kommer til at lyde så dameblads agtig. Det ved jeg ikke måske… “Get your own motto – this one is mine”.
HVAD ER DIN BAGGRUND?
Det kunne være en elkasse, ellers bagsiden af et skilt eller et andet urbant ikke sted.